Præmiere på Mofibo Original

Hun: Så, kig i kameraet. Hvad fejrer vi?
Mig: Vi udgiver vores nye kriminalroman ‘Dødens druer’ som en Mofibo Original.
Hun: Hvad er det?
Mig: ‘Dødens druer’ er den første fortælling om Filippa Falkenberg, en dansk efterforsker, som bliver trukket ind i en international historie om vinsvindel, og –
Hun: Nej, hvad er en Mofibo Original?
Mig: Nå. Det er en eksklusiv lydbogsproduktion hos landets største bog-streamingtjeneste, Mofibo. Lidt som en Netflix Original film. Eller ret meget, faktisk. Forlagene slås om at tiltrække lyttende læsere til deres nye streamingtjenester, fordi flere nu lytter bøger end læser dem.
Hun: Får man så mere ud af at lytte til en Mofibo Original?
Mig: (Øh… hvad var det, jeg skulle sige her…? Nå, ja.) En Mofibo Original er en dybt professionelt udviklet og produceret lydbog. Vores er indtalt af skuespilleren Morten Thunbo, som gør det helt fantastisk, en stor fornøjelse at lytte til, han vinder en pris for det.
Hun: Hvor finder man så bogen?
Mig: (Den har jeg styr på…) Man finder den på – Mofibo! Ja, altså, www.mofibo.com. Og så lytter man på mo-bilen. Mo-fibo. Mo-bil. Meget smart. Så kan man huske, hvad man skal.
Hun: Men koster det ikke noget?
Mig: Jo, ellers får vi ikke løn, vel? (Var det ikke, hvad jeg skulle… nå, okay.) Nej, det er faktisk helt gratis. Mofibo tilbyder 30 dages gratis prøveabonnement, så man kan lytte hele bogen helt gratis. Faktisk kan man nå at genhøre den. De har også sådan en QR-kode, som man holder mobilens kamera hen til, og så – magi, lander man lige på bogen.
Hun: Kan man slet ikke købe ‘Dødens druer’ som trykt bog?
Mig: Nej, den er en eksklusiv Mofibo Original, sagde jeg jo. (Hvad…? Nå.) Ikke endnu. Næste år. Men til den tid udkommer jo næste fortælling med Filippa Falkenberg, så det er en skam at vente på det, især når man kan lytte til Morten Thunbo. (Så, er vi færdige nu? Skønt. Jeg skal lige have denne her af… pokkers teknik… Engang skrev jeg på en rejseskrivemaskine og rettede med kvajeblæk, hvad var der egentlig galt med det, spørger jeg bare… Undskyld, må jeg bede om en Gin Fizz mere?)

You may also like

Leave a comment