Foto: Les Kaner

 

Hvem vi er

Mikael Lindholm (f. 1961) finlandsvensk journalist og forfatter, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole. Har arbejdet som politisk reporter, erhvervsjournalist, været udenrigskorrespondent for dagbladet Information, redaktionschef på dagbladet Børsen og Ugebrevet Mandag Morgen, chefredaktør for Børsens Nyhedsmagasin og Computerworld. Han har udgivet en lang række bøger om ledelse, strategi, innovation, samfundsøkonomi og globalisering, flere af dem bestsellere.

Lisbeth Zornig Andersen (f. 1968) dansk forfatter og debattør, uddannet cand. polit. fra Københavns Universitet. Hun har udgivet to anmelderroste selvbiografier om sin opvækst på kanten af samfundet, hun har skrevet børnebøger og fagbøger om mønsterbrydning og livet på kanten af samfundet, flere af bøgerne er bestsellere. Hun har som dokumentarist vundet priser for sine radioprogrammer ”Zornigs Zone” på Radio 24syv, dokumentarerne ”De brændte børn” på TV2 og nomineret til årets fakta-vært for dokumentaren ”Mit liv som luder”.

 

Fra forfatterværkstedets arkiver. Foto: Dan Møller

Hvad vi skriver

VI DEBUTEREDE som fiktionsforfattere i 2016 med spændingsromanen ”Bundfald”, den første bog i, hvad der blev til ‘Malene-trilogien’ med Malene Jørgensen og Mathias Zobel som hovedpersoner. I 2017 udgav vi efterfølgeren ”Arkimedes” og i 2018 ”Eksodus”. Bøgerne er selvstændige historier om forbrydelser, men de er også historier om skæbner på kanten af livet og den besværlige kærlighed mellem mennesker med ar på sjælen. “Bundfald” er inspireret af et virkeligt dødsfald, og blev genstand for en dokumentar i serien ”FBIs danske mordmysterier” på Kanal 5, hvor en dansk efterforsker og tidligere FBI-profiler granskede det dødsfald, bogen har som omdrejningspunkt.

I 2019 udgav vi ”Et ubetydeligt mord”, en spændingsroman med Tessa Højmark, en politikvinde på kanten, som hovedperson. Det blev det første bind i ‘Tessa-trilogien’, som også omfatter “Monsterland” udgivet i 2020 og “Konkursklubben” udgivet i 2020.

DET VIGTIGSTE for os er at fortælle en spændende historie. Vi elsker selv at læse bøger og se film og serier, hvor vi bliver suget ind og får mulighed for at udforske et univers med mennesker, vi lærer at kende, som kæmper med de udfordringer, som livet har bragt dem, privat og professionelt, mens vi kan heppe på dem eller bekymre os på deres vegne.

Men den gode fortælling skal kunne mere end at underholde. Den må gerne gøre os klogere på livet, den må gerne rejse spørgsmål ved vores forestillinger, den må gerne provokere os til at tage stilling til spørgsmål, vi ikke har taget favntag med før.

VI SER den moderne kriminalroman eller thrilleren som en litterær genre, hvor selve livet ofte bliver sat på spidsen, og hvor personerne skal træffe ekstreme og dermed definerende eller eksistentielle valg. Det er også en ramme, hvor det er muligt at udforske motiver bag handlinger – også handlinger, som vi opfatter som forkerte eller kriminelle eller onde. Hvad ville jeg selv have gjort? Er det valg fair eller ej? Hvor går min egen grænse?

Det er vel ikke helt ulig det, som mennesket har gjort siden tidernes begyndelse: Siddet ved et bål og fortalt om en jagt eller et slag, og drøftet læren af de valg, der blev truffet, og konsekvenserne af dem. Vi udvikler da også gerne vores ideer, plots og personer omkring et bål om aftenen.

I den gode fortælling bliver man som læser lidt til de mennesker, man læser om. Man lever sig ind i dem, så man mærker deres sorg, deres håb og deres glæde. Det er måske det tætteste, vi kommer på at leve andre menneskers liv, forstå dem, mærke deres skæbne.

PERSONERNE i vores fortællinger er sjældent éntydige. Nogle gange tænker og gør de noget, vi synes er godt og klogt, andre gange gør de noget dumt eller tænker vildfarne tanker. Mange af dem retfærdiggør tvivlsomme handlinger over for sig selv med, at målet helliger midlet. De er sjældent politisk korrekte, selv om de måske gerne vil være det. Eller sagt på en anden måde: Nej, de er ikke Facebook-versionen af sig selv. Når vi ser på vores medmennesker, er de fleste sådan. Vi kender ingen virkelige superhelte. I øvrigt er de fleste karakterer i vores bøger inspirerede af virkelige personer, selv om deres handlinger for det meste er et resultat af vores fantasi.

FORBRYDELSEN i vores fortællinger er tilsvarende ofte inspireret af en virkelig begivenhed. Det synes vi er mest interessant, fordi det leverer en realisme, der giver fortællingen kant. Desuden overgår virkeligheden forbavsende ofte fiktionen. For eksempel kan det nærme sig en kliche, når vi skriver om en gruppe rige forretningsfolk, der sammen med højtstående politikere samles på en lille privat dansk ø for at drøfte radikale samfundstanker, mens de holder orgier med unge piger, som er sejlet ud til øen til formålet, sådan som vi skildrede det i Arkimedes. Men det er ikke desto mindre virkeligt, og – synes vi i hvert fald – en væsentlig virkelighed at behandle. Fiktionen i vores fortælling er kun den konkrete plan, de udtænker på øen. I hvert fald, hvad vi ved af.

Og sådan kan det være svært at vide, hvor grænsen går mellem fiktion og virkelighed i vores historier.

DET VAR lidt om os. Du kan også læse et interview her: ArhusStiftstidende. Hvis du vil vide mere, så tjek resten af hjemmesiden, og hvis du har specifikke spørgsmål, så skriv til os på info@lindholm-zornig.dk. Du kan også følge os på vores Facebook-side ‘Zornig & Lindholm’.

Her er et par ord om “Konkursklubben”: