Den aldrende Ernst Stauning Banefelt bliver fundet død på sin herregård i udkanten af middelalderbyen Køge. Banefelt er hovedrig, han har et erhvervsimperium, og har oprettet en fond, som støtter vacciner til børn, der skal kurere dem for dyre folkesygdomme. Det har skaffet ham fjender blandt vaccine-modstandere og antiautoritære grupper.
Banefelt bliver fundet sømmet fast til gulvet i sin kælder med bukkehorn skruet ind i kraniet, på et rødt kryds af blod, som er et symbol brugt af antiautoritære aktivister.
Efterforsker Filippa Falkenberg bliver sat på sagen. Drabet bliver en stor mediehistorie og tiltrækker vrede demonstranter og antiautoritære aktivister, som nægter at blive gjort til syndebukke. Filippa kommer i nærkontakt med et miljø, hun ikke kender til, og ikke accepterer en autoritet, som hun selv er.
Hun opdager, at Ernst Stauning Banefelt har en relation til en sær kvinde, en nonne, der er kendt som Klosterkvinden, og som døde seks måneder før Banefelt blev dræbt. Klosterkvinden viser sig at gemme på hemmeligheder, der pludselig truer Filippas eget liv og lykke som nybagt mor.
Klosterkvinden udkommer i 2024 som en Mofibo Original lydbog, oplæst af skuespilleren Morten Thunbo, og som papirbog på Forlaget Falco.
Om Klosterkvinden
Inspirationen til Klosterkvinden kommer fra flere steder, men selve titlen er hentet fra den sande fortælling om Sostrup Kloster i Gjerrild på Djursland, hvor en nonne blev fundet død med et halvråddent æble i hånden, hvorefter priorinden, moder Theresa Brenninkmeijer, forsvandt. Det var den døde nonne, Klosterkvinden, der åbnede for vores fantasi og førte til de hemmeligheder, som Filippa Falkenberg leder efter svar på. Du kan læse mere om, hvad der i virkeligheden skete på Sostrup Kloster her.Sandhed eller løgn er et tema i Klosterkvinden, og selv om det er et eviggyldigt tema i enhver roman om en forbrydelse, så har vi her valgt at udvide det med en politisk dimension, da retten til at bestemme, hvad der er RIGTIGT og FORKERT i de senere år er blevet en sær politisk kampplads. Mange mennesker er overbevist om, at myndighederne rutinemæssigt lyver og manipulerer over for befolkningen. En tredjedel af befolkningen i de store europæiske lande mente under den store corona-pandemi, at myndighederne løj om og skjulte de egentlige kendsgerninger, og brugte pandemien til at opnå andre mål end sundhed. Med en så stor mistilliden til autoriteterne kan man vel tale om en egentlig folkelig tillidskrise, som kan have alvorlige konsekvenser.
Fordi når folk mister tilliden til autoriteterne og de institutioner, som styrer samfundet, får misinformation og disinformation fra populister og demagoger let større spillerum. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) betegner i sin årlige sikkerhedsvurdering 2023 ligefrem de anti-autoritære grupper som en trussel mod landets sikkerhed. De både repræsenterer og nærer en tillidskrise mellem borgerne og autoriteterne, og udgør dermed en alvorlig trussel mod samfundets stabilitet.
FE er langt fra alene om advarslen. Vi ser eksempler på, at stormagter bruger misinformation og disinformation for at destabilisere og svække hinandens samfund. I Global Risk Report 2024 anser 84 pct. af de adspurgte internationale eksperter, at der er moderat til høj risiko for globale politiske eller militære katastrofer, og at den mest sandsynlige årsag på den korte bane (indenfor to år) er netop “misinformation og disinformation”.I en verden præget af mistillid mellem borgerne og myndighederne kan begivenheder lettere pludseligt udvikle sig i uventede retninger og eskalere i omfang og alvor. De gule veste i Frankrig, Black Lives Matter i USA og Covid 19-demonstrationerne i Holland har ført til vold og brandstiftelse. I Storbritannien førte et drab på tre børn i sommeren 2024 til demonstrationer i den nordlige provinsby Southport, som hurtigt udviklede sig til og optøjer, og bredte sig til andre byer i hele Storbritannien og Nordirland i hvad der blev de værste uroligheder i Storbritannien i mere end et årti.
Demonstranter og aktivister brændte biler og butikker og gik til angreb på politi og indvandrere. Volden blevet drevet af misinformation på internettet og aktivistiske højreorienterede grupper, som påstod, at det var en muslimsk bådflygtning, der stod bag drabene, selv om det ikke var rigtigt. Markante profiler fra verdenseliten blandede sig undervejs og opildnede urolighederne, som forretningsmanden Elon Musk, der latterliggjorde de britiske myndigheder og erklærede, at “en borgerkrig var uundgåelig”. Mange tusinde politifolk blev udkommanderet, flere hundrede aktivister blev anholdt og mange fik årelange fængseldomme for at have orkestreret volden.
Urolighederne i Storbritannien udspillede sig efter udgivelsen af Klosterkvinden, og var mere omfattende end de fiktive begivenheder i vores danske fortælling, men mekanismerne minder rigtig meget om hinanden. Hvad vi skriver, kunne være sket.