Den aldrende Ernst Stauning Banefelt bliver fundet død på sin herregård i udkanten af middelalderbyen Køge. Banefelt er hovedrig, han har et erhvervsimperium, og har oprettet en fond, som støtter vacciner til børn, der skal kurere dem for dyre folkesygdomme. Det har skaffet ham fjender blandt vaccine-modstandere og antiautoritære grupper.
Banefelt bliver fundet sømmet fast til gulvet i sin kælder med bukkehorn skruet ind i kraniet, på et rødt kryds af blod, som er et symbol brugt af antiautoritære aktivister.
Efterforsker Filippa Falkenberg bliver sat på sagen. Drabet bliver en stor mediehistorie og tiltrækker vrede demonstranter og antiautoritære aktivister, som nægter at blive gjort til syndebukke. Filippa kommer i nærkontakt med et miljø, hun ikke kender til, og ikke accepterer en autoritet, som hun selv er.
Hun opdager, at Ernst Stauning Banefelt har en relation til en sær kvinde, en nonne, der er kendt som Klosterkvinden, og som døde seks måneder før Banefelt blev dræbt. Klosterkvinden viser sig at gemme på hemmeligheder, der pludselig truer Filippas eget liv og lykke som nybagt mor.
Klosterkvinden udkommer i 2024 som en Mofibo Original lydbog, oplæst af skuespilleren Morten Thunbo, og som papirbog på Forlaget Falco.
Om Klosterkvinden
Inspirationen til Klosterkvinden kommer fra flere steder, men selve titlen er klart inspireret af den sande fortælling om Sostrup Kloster i Gjerrild på Djursland i 1980erne og 1990erne. Der florerede beskyldninger om sekterisk ledelse, magtmisbrug, vold og uagtsomt manddrab, især efter en nonne blev fundet død på den kolde jord i en underlig, forvreden stilling, med et halvråddent æble i hånden, og priorinden, moder Theresa Brenninkmeijer, en dag var forsvundet. Det var den døde nonne, Klosterkvinden, der åbnede vores fantasi og førte til de hemmeligheder, som Filippa Falkenberg leder efter svar på i dennne fortælling. Du kan læse mere om, hvad der i virkeligheden skete på Sostrup Kloster her.Sandhed og løgn er et tema i Klosterkvinden, og selv om det måske nok er et eviggyldigt tema i enhver roman om en forbrydelse, så har vi her valgt at udvide temaet med en politisk dimension, da retten til at bestemme, hvad der er RIGTIGT og FORKERT i de senere år er blevet en sær politisk kampplads, hvor fakta somme tider blander sig med holdninger på mærkelige måder. I dag er mange mennesker overbevist om, at myndighederne rutinemæssigt lyver og manipulerer over for befolkningen for at opnå egne mål, der tjener dem selv på befolkningens bekostning. Desværre er der også dokumenterede eksempler på, at det sker. Når over en tredjedel af befolkningen i de store europæiske lande mener, at myndighederne lyver om og skjuler de egentlige kendsgerninger bag Covid 19 epidemien, så er mistilliden vel en egentlig folkelig tillidskrise, som kan have alvorlige konsekvenser.
Når folk mister tilliden til autoriteterne og de institutioner, som styrer samfundet, går de på jagt efter egne svar og egne sandheder. I den søgen efter hvad der er RIGTIGT og FORKERT, hvor tilliden til det etablerede, til både medier myndigheder, for mange er fraværende, får misinformation og disinformation let en større betydning. Det er måske især et problem, hvis populister og demagoger lykkes at lokke de såkaldte ‘anti-autoritære’ borgere i uføre og ulykke. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) betegner derfor i sin årlige sikkerhedsvurdering 2023 de anti-autoritære grupper som en trussel mod landets sikkerhed.
FE er langt fra alene om advarslen. Internationale eksperter ser misinformation og disinformation som noget, der nærer tillidskrisen mellem borgerne og autoriteterne, og dermed en alvorlig trussel mod samfundets stabilitet og demokratiets evne til at fungere. I Global Risk Report 2024 anser 84 pct. af de adspurgte internationale eksperter, at der er moderat til høj risiko for globale politiske eller militære katastrofer, og at den mest sandsynlige årsag på den korte bane (indenfor to år) er netop “misinformation og disinformation”. Vi ser eksempler på, at stormagter bruger misinformation og disinformation for at destabilisere og svække hinandens samfund.I en verden præget af mistillid til myndighederne kan begivenheder lettere pludseligt udvikle sig i uventede retninger og eskalere i omfang og alvor. De gule veste i Frankrig, Black Lives Matter i USA og Covid 19-demonstrationerne i Holland har ført til vold og brandstiftelse. I en sådan verden præget af utryghed, vrede og mistillid, kan også en politiefterforskning blive påvirket på uventede måder, hvilket kan få uventede konsekvenser for aktørerne, ikke mindst den ledende efterforsker, som i vores fortælling er Filippa Falkenberg.