Vi skriver spændingsromaner, men det er ikke det eneste, vi skriver. Her kan du se nogle af de andre bøger, vi også har skrevet på og udgivet. Bøgerne giver på forskellig vis og ved hjælp af forskellige genrer indblik i og perspektiv på den verden, som mennesker med ar på sjælen lever i, der også befolker vores spændingsromaner.

 

Fagbog om søvn

Godnat, blev der sagt – en personlig værktøjskasse til bedre søvn

Af Lisbeth Zornig Andersen

Hvorfor er det vigtigt at sove godt? Fordi god søvn ifølge forskerne både er helende, livsforlængende og slankende, får dig til at se bedre ud og giver dig energi og glæde. Blandt andet. Hvordan får man så den gode søvn i stedet for at søvnløse nætter med tankemylder? Læs med her.

Lisbeth Zornig Andersen tager dig med på en rejse ind i videnskaben om søvn og deler ud af sine egne erfaringer om, hvilke metoder og redskaber der virker – også hvis du har en snorkende partner. Du får her praktiske tips og teknikker til at få styr på søvnens anatomi med zeitgebers og søvntyve, og du vil lære både de indre og ydre vilkår for den gode, foryngende søvn at kende, så du får ny energi og overskud i hverdagen – og opnår en sund og livsforlængende balance mellem krop og sind.

I bogen får du blandt andet:

  • Maggiterningen af den nyeste søvnforskning
  • Forståelsen af at sove i ”cykler” af 90 minutter og teknikken til at mestre det
  • Alternative veje til hvile, når søvnen udebliver
  • Tips til at bekæmpe de moderne ”søvntyve” som snorken (hver 4. dansker OG deres partnere kæmper med det), støj, lys, tankemylder osv.
  • Viden om vigtigheden af at drømme og drømmes terapeutiske effekt
  • Teknikken til at mestre ”klare” eller ”lucide” drømme, hvor du kan lære både at huske og styre dine drømme
  • Teknikken til at tæmme den søvnhæmmende stress gennem tryk på kroppen
  • Lisbeths samlede søvnkur med en lang række konkrete forslag til at opnå søvn og forbedre den gennem kost, krop og sind.

Sig godnat til søvnproblemerne for altid.

 

Roman

Vinter uden sne II: Peters bog 

Af Mikael Rauno Lindholm

PETERS BOG er inspireret af virkelige hændelser og er en selvstændig fortsættelse af VINTER UDEN SNE I – LINNEAS BOG.

Da Peter træder ind i voksenlivet, er det med det erklærede mål at gøre det bedre end sin far. Han vil både overgå farens forretningsmæssige succes og menneskeligt være mere for sin familie. Især vil han i modsætning til sin far ikke brænde ud og dø alkoholiseret som 42-årig.

På sin fyrreårs fødselsdag står Peter på toppen af karrieren og fejrer sejren med sine nærmeste. Han har nået sine mål. Tror han. For kort efter kollapser hans verden, og han mister alt og må indse, at han igennem alle sine succeser har trukket et spor af ulykkelige mennesker efter sig. Hvordan endte han der, hvor han havde forsvoret aldrig at ende?

Peters bog er historien om en mand, der forsøger at knokle sig til lykken. Det er historien om et menneskes brydekamp med kærlighed, familieliv og chefansvar – og med sig selv. Det er en historie om at gøre kometkarriere. Men det er også historien om, hvad der sker, når kometen brænder ud, og hvad der er tilbage, når man har ofret alt for jobbet.

Vinter uden sne II: Peters bog er en Mofibo Original lydbog og bliver udgivet som trykt bog af forlaget Alhambra. Bogen er andet bind af en trilogi.

⭐⭐⭐⭐⭐⭐ — Kulturinformation

“Det er en skræmmende og fascinerende historie om et menneske der ikke kender sine begrænsninger og lader sig fortære af sine ambitioner og egne behov.”

Læs hele anmeldelsen her.

⭐⭐⭐⭐⭐ — Mulles Bog Blog

“Der ligger så meget mere i fortællingen, end man lige ser. En læseoplevelse som gav stof til eftertanke… Jeg glæder mig til mere fra den serie og bare fra forfatteren.”

Læs hele anmeldelsen her.

“Helt vanvittigt godt… Stemningen i bogen, følelserne, fortiden, nutiden og en dunkel anelse om en mulig fremtid.” — Annemorsblog

Læs hele anmeldelsen her.

⭐⭐⭐⭐⭐ — Litteraturhesten

“Fuldstændig fantastisk.”

Læs hele anmeldelsen her.

 

Roman

Vinter uden sne I: Linneas bog 

Af Mikael Rauno Lindholm

Linneas bog er inspireret af virkelige hændelser i forfatterens egen familie. Lindholm er selv finlandssvensk og tegner i bogen et hudløst ærligt portræt af sine forældres generation.

Linneas bog er en medrivende roman om kærlighed og løgne, der tager læseren med tilbage til 1960’erne og 1970’ernes Stockholm, Helsingfors og København. Telefonpigen Linnea møder Erik i Stockholm. Han er høj, flot og mystisk, men han har ar på sjælen med en baggrund som finsk krigsbarn. Tiltrækningen er stærk, og de gifter sig, men hun må leve i skyggen af sin mands karriere, og Linnea opdager langsomt det net af løgne, han har spundet omkring hende.

Linneas bog handler om utilgivelige hemmeligheder og fortidens skygger, der indhenter Linnea og Erik og trækker lange spor efter sig i form af alkoholisme og bedrageri, svigtede børn og psykisk vold. Mest af alt fortæller den om den pris, man betaler for kærligheden og om kampen for et lykkeligt liv. Gennem bogen lyser kærligheden med al dens storhed og smerte.

Vinter uden sne I: Linneas bog er en Mofibo Original lydbog og bliver udgivet som trykt bog af forlaget Alhambra. Bogen er første bind af en trilogi. Du kan købe den trykte bog her og lytte til lydbogen, som er indlæst af skuespiller Morten Thunbo her.

“Fra første side bliver du draget ind i en historie, der er rystende og forfærdelig. Den er eminent skruet sammen. Beskrivelsen af familiens deroute er nærmest orkestreret igennem 399 sider, så du næsten ikke opdager hvad der foregår, før det er for sent.” 

⭐⭐⭐⭐⭐ — KULTURINFORMATION

Læs hele anmeldelsen her.

“En virkelig nærværende roman, der fortæller historien om en familie, der rigtig gerne vil vise verden, at de kan bryde med deres arv.”

— Litteratursiden

Læs hele anmeldelsen her.

“Hold da op den er god. Lindholm giver os her en bog, der viser os hverdagens sande, men barske, realitet gennem 60’erne og 70’erne.  En fantastisk læseoplevelse, som jeg kun kan anbefale alle at læse.”

⭐⭐⭐⭐⭐ — Litteraturhesten

Læs hele anmeldelsen her.

“En smuk bevægende slægtsroman om passion, kærlighed og forfald. Det bliver så fint beskrevet, hvordan facaderne langsomt falder fra hinanden, og Linnea kæmper for stadig at se den fantastiske mand hun faldt for inde bag de alt for mange kilo og tomme flasker. Jeg har ikke været fanget af en bog på denne måde siden Annas sang af Benjamin Koppel!”

— Taarnby Biblioteker

Læs hele anmeldelsen her.

“Gribende og nærværende roman.” 

— Litteratursiden

Læs hele anmeldelsen her.

 

Fagbog om sundhed

Mere livsglæde, mindre stress – forstå dit indre savannemenneske 

Af Lisbeth Zornig Andersen

Hvordan man kan få større ro og trivsel i en kaotisk verden og stresset hverdag.

Vores kroppe og hjerner er i virkeligheden bygget til noget helt andet, end det liv vi lever i dag. Vi mennesker har som art udviklet os gennem mange tusinder af år på savannen. Livet i flokken på savannen formede os mentalt og fysisk til hvad vi er i dag – klodens dominerende art, der former verden efter vores vilje.

Men selv om vi i dag lever i en moderne asfaltjungle, har vi stadig genetisk et sind og en krop, der blev skabt til noget andet, og som endnu ikke har tilpasset sig de ‘nye’ moderne omgivelser. Derfor oplever vi ofte et mismatch mellem vores savanne-udviklede behov og det moderne samfunds krav og vilkår. Det skaber mistrivsel.

Lisbeths opfordring er, at vi lærer vores indre savannemenneske at kende. De følelser, det navigerer efter, de fysiske behov, det har. Når det står klart for os, kan vi også handle på det. Og nej, svaret er ikke at opgive det moderne liv. Svaret handler om at skrue lidt op og ned for vaner og være bevidst om det, der hjælper os og vores indre savanne-jeg til livsglæde og ro.

Bogen ’Mere livsglæde, mindre stress’ ligger i forlængelse af ’Zornigkuren’, som fortæller, hvordan du med lette og ofte sjove råd og tilgange kan blive eller forblive fysisk og mentalt stærkt. Det var den kur, Lisbeth selv fulgte, efter hun væltede i livet efter en konkurs og et mentalt kollaps.

Men når du står på benene, hvad gør du så? Ikke bare for at overleve, men leve livet fuldt ud, uden skyld, skam og stress? Hvordan får du smilet frem i hverdagen, det mentale overskud? Hvordan håndterer du de negative følelser, at føle sig ’forkert’, at ikke være god nok, som er følelser, der trækker ned, som giver stress, og skaber mistrivsel?

Du kan købe bogen her.

 

Fagbog om sundhed

Zornigkuren – sundhed, selvværd og livsglæde

Af Lisbeth Zornig Andersen

Zornigkuren er en bog om at finde sin egen vej til mental og fysisk velvære, så livet kildrer i maven trods modgang.

Lisbeth Zornig Andersens oplevede en livskrise i 2019 med en personlig konkurs og nedslidt helbred. Hendes autoimmune sygdomme blussede op, bugfedtet bulnede, søvnen gik fra dårlig til ingen og livsglæden var forsvundet. Hun så kun to veje. Give op og dø af skam eller gøre sig stærk. Lisbeth valgte det sidste.

Efter et års research og arbejde med kost, krop og selvværd er hun nu ti kilo lettere, ti centimeter mindre om livet, 15 år yngre end sin kronologiske alder og tilbage som det overskudsmenneske, hun før var.

Vejen gik omkring viden om vores tarmbakteriers fantastiske evner til at gøre os både slankere og gladere. Vores gener og hvordan vi kan arbejde med at aktivere de gener, der beskytter os. Hvor lidt motion, der skal til for at få en antiinflammatorisk effekt. Hvordan vinterbadning og sauna gør os sundere og gladere. Hvad yoga, meditation og sex rent fysisk gør af gode ting for os. Hvordan gammeldags mormormad via kollagen gør os sundere og smukkere. Genveje til sundhed gennem nemme kostråd. Fastens evne til at forsinke aldringsprocessen. Konkrete tips til den gode søvn. Og hvordan grin og ærefrygt stimulerer vores lykkehormoner.

Måske kan Lisbeths rejse også inspirere dig. Det hele er formidlet simpelt og konkret, og lige til at gå til, hvis du får lyst til at prøve.

Du kan købe bogen her.

 

Børnebog 2019

Nanna på bjørnehjem

Af Lisbeth Zornig Andersen og Freja Palsgaard Andersen

Nanna på bjørnehjem er en højtlæsningsbog om to bjørneunger, der er bedste venner i Bjørnehaven. Nanna har det svært. Samson har det godt. Nanna skal på børnehjem og det bekymrer Samson, som forestiller sig alt muligt. Bogen giver børnene og de voksne, der læser op – om det er forældre eller pædagoger – mulighed for at skabe et fortroligt rum til en god snak om rummelighed og tabuer om at være anbragt uden for hjemmet. Bogen er afprøvet af pædagoger og børn i Aarhus kommune.

Nanna på bjørnehjem er bind to i fortællingen om bjørneungerne Nanna og Samson, første bind hedder Hemmeligheder. Bøgerne henvender sig til børnehavebørn i alderen 4-7 år, men kan også læses i 0. og 1. klasse eller derhjemme.

Nanna på bjørnehjem giver børnene og de voksne, der læser op – om det er forældre eller pædagoger – mulighed for at skabe et fortroligt rum, hvor både børn og voksne kan blive klogere på, hvad det indebærer, hvis et barn skal flytte på børnehjem. Det er der nemlig mange slemme forestillinger om, både hos børn og voksne. Men heldigvis er virkeligheden en anden.

Bogen kan læses på flere måder. Enten som en almindelig højtlæsningsbog, der kan give en god snak med far, mor eller pædagogen om at vokse op på en anden måde end de fleste. Eller mere systematisk som en del af børnehavens læreplaner understøttende mål om dialogisk læsning, almen dannelse, læringsrumsindsats mv.

Bogen er blevet afprøvet af pædagoger og børn i Aarhus kommune i samarbejde med Lisbeth Zornig Andersen. Erfaringen er, at bogen giver anledning til en god snak om tabuer og rummelighed – både blandt børn og voksne.

Majken Skjølstrup, cand.psych., Dansk Psykologisk Forlag, om bogen:

“I mine øjne er dette en vigtig bog, der lykkes fremragende med i sig selv at være en god fortælling til højtlæsning, men samtidig at være meget mere end en højtlæsningsbog ved at behandle et overset, sårbart emne på en elegant, inddragende måde i børnehøjde. Jeg giver således bogen mine varmeste anbefalinger.”

Læs hele anmeldelsen her.

Kai Pedersen, Specialpædagogisk månedsblad, om bogen, der får karakteren 12: “Tak for bogen – vi behøver den!” 

Du kan købe bogen her.

 

Dagbogsbiografi 2018

Zornig – fra vred til voksen

Af Lisbeth Zornig Andersen

Zornig – fra vred til voksen er en ærlig, til tider grotesk og ufrivillig morsom fortælling, om at navigere i to så forskellige miljøer som middelklasse-København og underklasse-Nakskov og om at leve med mistillid, skam, angst, søvnbesvær og grænseløshed som tro følgesvende i en verden, hvor karriere og familieliv også skal fungere.Voksne Lisbeth tager også et opgør med den unge Lisbeth og de skader, hun forvoldte andre, i kampen for at lande på begge ben i sit voksenliv. I efterskriftet er der henvisninger og tips til at mestre senfølger af seksuelt misbrug og til at være pårørende.

Bogen er en selvstændig opfølger på ungdomsbiografien “Zornig – vrede er mit mellemnavn”.

Se hvad læserne mener om den her. Du kan købe bogen her.

“Zorning har skrevet endnu en ganske fremragende bog. Morsom, grotesk, sørgelig, men også med et slags trodsigt overskud.” ⭐⭐⭐⭐⭐ Danske Kommuner

“En stærk bog… En flot nuancering af fortællingen om overskudsmennesket og superoverleveren Lisbeth. En modig bog.” ❤❤❤❤❤  Politiken

“Jeg vil klart anbefale bogen, den er bredt relevant og vil kunne inspirere mange, både fagfolk og personer med udsat baggrund til at bryde tabuer og komme til forståelse med hinanden, hvilket kan bibringe til tiltrængt empowerment.”

Dansk Psykologisk Forening, anmeldt af Line Lerche Mørck, cand.psych., ph.d.

Læs hele anmeldelsen her.

 

Biografi

Fra broderskab til mønsterbrud

Af Rolf Hermansen med Mikael Lindholm

Fra broderskab til mønsterbrud er en rå historie om, hvordan et ungt menneske kan havne i det forkerte spor, når han vokser op med en alkoholiseret og syg mor, og ingen skrider ind over for det omsorgssvigt, han udsættes for.

Rolf Hermansen lægger ud med at være en fodboldglad knægt i Brøndby, men med store udfordringer derhjemme og ingen støtte. Som ung mand bliver han i sin søgen efter anerkendelse og fællesskab medlem af rockerklubben Hells Angels, hvor han på nærmeste hold oplever rockerkrigen i 1990’erne. Rolf ender bag tremmer, men beslutter i fængslet, at han vil begynde et nyt liv, når han kommer ud igen. Han vil læse til pædagog, så han kan hjælpe andre unge, der som han selv har fået en svær start på tilværelsen. Men beslutningen viser sig at være uventet svær. For hvordan begår man sig i en verden af normalitet, som man intet kender til? Når man ikke ved, hvordan man opfører sig som kæreste, far, studerende, kollega – eller bare almindelig borger?

For Rolf bliver ønsket om en ny tilværelse en årelang kamp, hvor han ikke alene igen og igen skal overvinde uventede udfordringer og forhindringer, men også håndtere smertefulde erkendelser, ikke mindst om sig selv. Den vigtigste erkendelse er dog, at han i virkeligheden allerhelst bare vil elskes – og lære at elske tilbage.

Marie Louise Toksvig, Politiradio, Radio 24syv, om bogen:

“Af alle de rockerbøger der er skrevet, er dette en af de allerbedste. Den er virkelig god. Den er ikke alene velskrevet og velfortalt, men den vil også noget mere end at fortælle hvor sej jeg var.”

Køb bogen her.

 

Børnebog 2017

Hemmeligheder

Af Lisbeth Zornig Andersen og Freja Palsgaard Andersen

Hemmeligheder er en højtlæsningsbog om to bjørneunger, der er bedste venner i Bjørnehaven. Nanna har det svært. Samson har det godt. Nanna betror Samson en hemmelighed, som han ikke må sige videre. På den måde gør Nannas hemmelighed pludselig også ondt i Samsons mave.

Bogen giver børnene og de voksne, der læser op – om det er forældre eller pædagoger – mulighed for at skabe et fortroligt rum, hvor gode hemmeligheder, der kilder i maven, ikke behøver at blive fortalt til de voksne. Men hvor dårlige hemmeligheder, der gør ondt i maven, skal siges. Hele vejen igennem bogen trænes børnene i at mærke efter. Er det en god eller en dårlig hemmelighed, jeg har i maven?

Hemmeligheder henvender sig til børnehavebørn i alderen 4-7 år, men kan også læses i 0. og 1. klasse eller derhjemme. Bogen kan læses på flere måder. Enten som en almindelig højtlæsningsbog, der kan give en god snak med far, mor eller pædagogen om at være bedste venner og om forskellen på gode og dårlige hemmeligheder. Eller mere systematisk som en del af børnehavens læreplaner, understøttende mål om dialogisk læsning, almen dannelse, læringsrumsindsats mv. Bogen er blevet afprøvet af pædagoger og børn i Vejen kommune. Erfaringen er, at hvis børnene er ubekymrede, lytter de bare til en bog om venskaber og hemmeligheder. Men har de ondt i maven over ting, der bekymrer dem, giver det anledning til en god snak – både børnene imellem og blandt voksne og børn.

“Hvis jeg havde fået den læst op i børnehaveklassen, hvor jeg første gang mødte nogle gode voksne, så havde jeg vidst allerede dengang, at det ikke var normalt, at mine forældre slog hinanden.”

Miriam Lykke Schultz, Børn & unge, 22. marts 2018

Læs anmeldelse i Skole & Liv her plus interview med Lisbeth Zornig Andersen. Uddrag og mere om bogen finder du her. Du kan købe bogen med det samme her.

 

Håndbog om seksuelle krænkelser 2017

“Jeg ville have sagt det, hvis…”

Af Lisbeth Zornig Andersen og Tilde Kelp

Omkring ti procent af alle børn i Danmark oplever seksuelle krænkelser fra voksne eller andre børn. Men kun hver femte siger det til nogen og får hjælp. En væsentlig årsag er, at det er vanskeligt og tabubelagt at tale om både for barnet og den voksne. Når børnene ikke fortæller noget, får de hverken hjælp til at stoppe overgrebene eller hjælp til at bearbejde skaderne.I denne håndbog kommer livseksperterne – dem, der har oplevet overgreb – selv til orde med deres oplevelser og anbefalinger. Livseksperternes råd suppleres af fageksperters vejledninger. Den giver et indblik i, hvilke midler seksuelt krænkede børn bruger i forsøget på råbe voksne omsorgspersoner op, så de opdager overgrebene og hjælper med at få dem stoppet.Det kan både som fagperson og privatperson være svært at finde ud af, hvordan man skal gå til en situation, hvor man har mistanke om, at et barn bliver udsat for overgreb, ligesom det kan være svært at vide, hvordan man skal klæde børn på til at kunne sige fra på de rigtige tidspunkter. Derfor denne bog, der med konkrete eksempler kommer rundt om emnet og giver anvisninger på, hvordan man kan spotte signaler og handle.

Næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Niels Christian Barkholt, siger om håndbogen:

”Teksten giver et uafrysteligt indblik i, hvad seksuelle overgreb går ud på og de centrale temaer, der knytter sig hertil, f.eks. at børn udsat for seksuelle overgreb ofte lever i familier med sociale problemer og hvad man gør, hvis man har en vag mistanke. Vi får den sorte boks åbnet op, og hvor er det sundt og tiltrængt! Vi får skærpet iagttagelsesevnen, og vi får zoomet bredt ind på tegn og symptomer på omsorgssvigt.”

Køb den her.

 

Håndbog om selvskade og spiseforstyrrelse 2017

“Jeg gør mig ondt, når…”

Af Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing

Hver femte ung i 9. klasse har prøvet at skære i sig selv, mens hver fjerde pige i 9. klasse er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Det er alarmerende høje tal og derfor er det nødvendigt at give disse fænomener eller forstyrrelser opmærksomhed. I “Jeg gør mig ondt, når…” kommer livseksperterne – dem, der lever med skaderne og forstyrrelserne – selv til orde med forklaringer og anbefalinger. Livseksperternes råd suppleres af fageksperters vejledninger. Hvordan skal vi forstå denne risikoadfærd? Hvordan forebygger vi og støtter? Hvor kan vi finde råd, indsigt og viden? Der er ofte ikke lette svar og løsninger. Håndbogen “Jeg gør mig ondt, når…” er ment som en håndsrækning til både fagpersonale og pårørende – og naturligvis de mennesker, der er bekymret for, om de selv er ved at udvikle en selvskadende adfærd.

Folkeskolen.dk anmelder håndbogen sådan:

“Imponerende bog om selvskade blandt børn/unge… Området belyses i denne bog spændende gennem beretninger fra livseksperter, der selv lever underlagt tvangssymptompatologien, og fra fageksperter, der kender området teoretisk eller via terapeutisk arbejde med klientgruppen. Trådene væves løbende sammen. Syntesen er utrolig frugtbar og vellykket fremstillet gennem bogen.”

Køb den her.

 

Fagbog med trivselsundersøgelse 2016

De fordømte forældre 

Af Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing

De fordømte forældre giver et sjældent indblik i hverdagsliv, vilkår og livssituation for forældre med anbragte børn. Gennem bogen gives disse forældre en stemme, og læseren får en dybere forståelse af, hvordan forældrene kan opleve sig ”fordømt” på forhånd i mødet med myndighederne.

Bogens omfattende case-materiale bygger på en trivselsundersøgelse blandt 20 familier med anbragte børn, og her er mødet med myndighederne et centralt tema. Spørgsmålet er, om forældrene oplever dette møde, sådan som det var tænkt, nemlig som en indsats for at sikre, at deres børn trives og udvikler sig. Det får vi nogle svar på fra forældrene selv, og svarene rummer en del konfliktstof og afslører en række problemområder. Bogen tilbyder samtidig konkrete anbefalinger til at gøre dette møde bedre og mere effektivt i forhold til den ønskede effekt.

Bogen henvender sig til undervisere og studerende på for eksempel professionsuddannelserne som socialrådgiver, socialpædagog, sygeplejerske m.m. og på efter- og videreuddannelse til dem, som allerede arbejder fagprofessionelt med udsatte familier. Samtidig henvender den sig til praktikere, politikere og beslutningstagere i feltet, som ønsker en udvidet forståelse af de komplekse forhold, der udgør disse forældres livssituation.

Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/defordømteforældre.

Lisbeth Zornig Andersen og Karen Gjesing mødte hinanden i 1982, da Karen var ansat på den behandlingsinstitution, hvor Lisbeth blev anbragt. De udviklede en livgivende relation, som har varet i mere end 33 år, og som har udviklet sig fra ”socialpædagogen og børnehjemsungen” til et partnerskab for livet.

 

 Debatbog om supermønsterbrydere 2015

“Underdanmarks Jægersoldater”

Af Lisbeth Zornig Andersen, Lotus Turell og Mikael R. Lindholm

Nogle børn ikke alene overlever en farlig barndom, som får andre omkring dem til at bukke under, de ender i toppen af samfundet som politikere, erhvervsledere, sportstjerner, forfattere. Hvad handler det om? Held? Eller en særlig X-faktor? Vi kalder dem Underdanmarks  Jægersoldater. De lærer allerede i en ung alder at klare sig alene uden mad og søvn i dagevis. De lærer ikke at stole på nogen, allermindst forældre. De lærer, at det at overleve er op til en selv. Støtte og omsorg kender de ikke til. Zornig, Lindholm og Turéll har sat sig for at finde frem til de fællestræk og karaktertræk, som kendetegner de stærkeste af de brændte børn. Ti voksne supermønsterbrydere fortæller i bogen om deres barske opvækst og de livsstrategier og overlevelsesmekanismer, som har gjort en forskel for dem og hjulpet dem til at bryde det mønster, de var født ind i. I bogen medvirker politiker Pia Olsen Dyhr, arkitekt Gitte Andersen, professor Jørgen Lange, bokser Dennis Ceylan, borgmester Erik Nielsen, debattør Mads Holger, journalist Claus Elgaard, forfatter Kristian Ditlev Jensen, lærer Karin Schwartz og sikkerhedssupervisor Lasse Mortensen. Kan vi lære af dem, så vi bedre kan hjælpe dagens udsatte børn?

“Bogen går tæt på, hvad man næsten kunne kalde “mønsterbruddets anatomi”. ⭐⭐⭐⭐⭐⭐ Danske Kommuner 

Køb bogen “Underdanmarks Jægersoldater”.

Selvbiografi 2011
Vrede er mit mellemnavn
Af Lisbeth Zornig Andersen
Bogen er en beretning om, hvordan et barn i det moderne velfærdsdanmark overlevede en opvækst med vold, overgreb og svigt fra de voksne, der skulle have beskyttet og støttet hende – men den er også en beretning om, hvordan andre voksne så barnet og gjorde et liv til forskel. Bogen skildrer Lisbeth Zornig Andersens opvækst indtil hun blev myndig.
Bogen blev i 2014 genudgivet med 2 nye kapitler. Bogen indgår som pensum på mange af landets uddannelser. Bogen udkommer i 2019 på engelsk.
❤❤❤❤❤  Politiken
Den prisvindende DR-dokumentar “Min barndom i helvede” fra 2012 tager afsæt i bogen.
Du kan bestille et foredrag med afsæt i bogen her: “Zornig – Vrede er mit mellemnavn”.