Arkimedes
Malene Jørgensen er en karrierekvinde med fart på, der plages af en fortid med vold, misbrug og svigt. Hun bliver udnævnt til direktør for organisationen Hjælp Barnet. Kort efter bliver en prominent erhvervsmand fundet dræbt. Sporene på gerningsstedet peger på Malene. Sagen trækker store overskrifter i pressen. Malene indser, at nogen er ude efter hende. Hun får en mistanke om, hvem det er, og bliver tvunget til et opgør med en fortid, hun troede hun havde ladt bag sig.
Malenes ekskæreste, Mathias Zobel, dukker op fra et selvvalgt eksil i Costa Rica og starter diskret sin egen efterforskning af drabssagen. Den fører ham til en eksklusiv ø med et netværk af indflydelsesrige mennesker. Mathias lader sig blive rekrutteret af netværket og opdager, at de har kontroversielle planer om at redde samfundet. Mathias bliver tvunget til at tage stilling til, om han skal lade det ske eller om han skal sætte livet ind for at standse dem.
“Arkimedes” andet selvstændige bind i Malene-trilogen.
“Romanen er som et langt tilbageholdt åndedræt, mens man venter på en uundgåelig eksplosion… De utroligt mange lag, der dækker over løgne, misbrug og magtliderlighed, bliver langsomt pillet fra hinanden i denne skræmmende realistiske og spændende historie.” Litteratursiden
”Ikke kun en godt turneret spændingsroman, det er også en roman, der vil sætte fokus på nogle af de problemer, velfærdsstaten står overfor.” Jysk-Fynske Medier
Om Arkimedes
Arkimedes handler om et urgammelt menneskeligt dilemma: Hvad stiller vi op med dem i flokken, der ikke kan klare sig selv? I tidligere samfund fik de lov til at blive slaver, gå til grunde eller blev udryddet. I det moderne velfærdssamfund bliver de, der ikke magter at klare sig selv, ofte modtagere af offentlig forsørgelse. Det udløser politiske diskussioner om, hvor mange af fællesskabets midler de skal tilgodeses med og hvordan de i det hele taget skal behandles og opfattes i og af fællessskabet. I Arkimedes kredser en indflydelsesrig gruppe om én mulig løsning, som har et vidtrækkende perspektiv.
Alt i fortællingen er muligt. Sådan da.
Genmanipulering er mulig. Man eksperimenterede med det i Danmark allerede før Anden Verdenskrig, hvor eugenik blev anset for at være én løsning på et stærkt folk, ved at man fremmede stærke gener – og via sterilisering bremsede de svage. I dag findes der genteknologi, der kan manipulere menneskers kognitive evne, så hjernen mestrer mere. Kognitiv dope, som styrker hjernens præstationsevne, er allerede udbredt på arbejdsmarkedet. Neurokirurgiske indgreb for at koble computerkraft til hjernen er under udvikling af Elon Musk og andre.
Der findes i dag også såkaldte gen-drivere, populært kaldet ‘dommedagsgener’, der hastigt kan sprede – eller fjerne – bestemte egenskaber blandt arter. Metoden kaldes CRISPR eller Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats. Kort sagt er det en måde at drive et eller flere gener hurtigt ud til alle individer i en population af en organisme. Det kunne være, at man ønsker at fjerne en bestemt egenskab i et arveanlæg på en myg for at modvirke f.eks. malaria. Men det kan også være en virus, som slår arten ihjel. Bio-terrorister kan anvende gen-drivere som våben. Uanset om man betragter formålet konstruktivt eller destruktivt, er konsekvensen en genetisk kædereaktion af uset og ukendt omfang. Derfor har Det Etiske Råd i Danmark advaret mod anvendelsen af CRISPR.
Alt dette er kendt og såmænd også genstand for mangfoldige analyser og scenarier. For eksempel studerer forskere på Centre for the Study of Existential Risk i Cambridge de største trusler mod civilisationen. På toppen af listen ligger en pandemisk supervirus, et globalt klimakollaps og en ondartet kunstig intelligens.
I vores fortælling ønsker en gruppe mennesker samfundsomvæltninger. De bruger ikke voldelige midler til det. Der er heller ikke rigtigt historik for den slags kupforsøg i Danmark. Anderledes i udlandet. Mens vi skrev bogen, var der et statskupsforsøg i Tyrkiet. Titusinder af oprørere i centraladministrationen, militæret, politiet, universiteterne og andre samfundsinstitutioner forsøgte i fælles konspiration at overtage landet og vælte regeringen. De mislykkedes, og blev arresteret i processen. I Danmark bliver revolutionære tanker oftest formuleret som ikke-voldelige planer. Til gengæld er der rigeligt med grupperinger i Danmark, der taler om og for samfundsomvæltende forandringer, og som gerne støtter op om en sådan indsats – også selv om den kan være kontroversiel.
Det kan lyde lidt som en kliche, når rige erhvervsfolk samles med toppolitikere på en privat ø for at netværke om netop samfundsomvæltende tanker, mens de går på jagt og holder orgier med unge piger, der er sejlet til øen for at levere krop til festlighederne. Kliche eller ej, det er virkelighed. Ikke blot i udlandet, hvor blandt andet den amerikanske rigmand Jeffrey Epstein har været i søgelyset for netop det. Det sker rent faktisk også i Danmark.
I “Arkimedes” bliver pigerne ikke booket og betalt som glædespiger til ø-festerne, men rekrutteret fra institutioner og groomet til sex. Altså udsatte anbragte unge, som er sårbare og kan være lette ofre. Den form for systematisk seksuel udnyttelse af anbragte børn og unge forekommer desværre også, blandt andet i Storbritannien, som vi har hentet inspiration fra.
Arkimedes er en forhåbentlig spændende historie. Vi håber samtidig, at den kan fremprovokere en tanke om både samtiden og fremtiden, som den kan udfolde sig.
Bonus
Forsiden af en bog kan være med til at iscenesætte historien indeni og skabe en stemning eller forventning. Nogle gange skal man igennem en række forsider for at finde den rette.
Her kan du se en tidlig version af forsiden til Arkimedes. Den er inspireret af de gamle hårdkogte paperback detektivromaner, men mere væsentligt fortæller den en historie.
Vi endte med en mere moderne og grafisk forside, men slap aldrig helt denne. Faktisk kom den op og hænge som plakat hjemme i skriveværkstedet.