Eksodus
“Eksodus” er helt bogstaveligt en eksplosiv roman. Der er valgkamp i Danmark. Malene Jørgensen har stiftet sit eget parti, Bæredygtig fremtid, og arbejder med sin partigruppe med socialt skæve profiler målrettet på at komme i Folketinget. En tidlig morgen i Valby udløses en bombe, da en fremtrædende politiker tager sin cykel for at cykle på arbejde. Straks efter eksploderer der cykler i alle dele af København. Der udbryder panik. Regeringen aktiverer det nationale terrorberedskab med politi, forsvar og hjemmeværn. Mistanken om terror retter sig hurtigt mod muslimske ekstremister og skaber voldsomme reaktioner med knuste butiksruder, angreb på moskeer og personoverfald. Samtidig hamstrer skræmte borgere fødevarer og barrikaderer sig i deres hjem. Malene indkaldes sammen med de andre partiledere til krisemøde i Statsministeriet. Spørgsmålet er, om der skal indføres undtagelsestilstand, indtil man har fanget terroristerne. Dagen efter eksploderer der nye bomber. Denne gang er det ikke cykler, der eksploderer …
“Eksodus” er tredje selvstændige bind i Malene-trilogen. Du kan læse uddrag af bogen her.
“Eksodus er ikke alene en godt komponeret, spændende og yderst effektiv roman, den bliver i nok så høj grad et skarpt indlæg i debatten om, hvad det er for et samfund, vi har, og ikke mindst hvad vi kan gøre for at takle de mange udfordringer, vi står over for, så en fundamental medmenneskelighed bevares.”
⭐⭐⭐⭐⭐ Dagbladenes Bureau
Om Eksodus
Denne fortælling handler om den frygt og afmagt for det fremmede, som på mange måder deler samfundet i dag og som kan være en tændsats for noget langt værre end hidsige skældsord på sociale medier.
Vi har selv oplevet de kræfter, der er på spil. Den 7. september 2015 samlede Lisbeth en syrisk flygtningefamilie fra Damaskus op ved Rødbyhavn og kørte dem hjem til os i Solrød Strand. Efter at have budt familien på kaffe og kanelsnegle kørte Mikael dem til Kastrup. Det var i de dage, hvor Danmark blev ramt af den store flygtningebølge, der kæmpede sig op gennem Europa på flugt fra krigen i Syrien. Familien talte to små piger på fem år. Vi kunne ikke se på, at de skulle gå og sove på de danske motorveje. Vores gestus udløste en dom for menneskesmugling og en bøde på 50.000 kr. eller 14 dages fængsel hver.
Næsten værre var, at mens vi valgte at hjælpe den syriske familie, så stod andre på motorvejsbroer og spyttede på krigsflygtningene, mens de vandrede gennem Danmark mod Sverige. Hadet på broen kunne ikke tøjles af anstændighed.
I tiden efter liftet modtog især Lisbeth et utal af hadefulde henvendelser, fortrinsvis på de sociale medier. Især mænd sendte hende billeder af pistoler, ukvemsord, forbandelser, beskyldninger om landsforræderi, madrasvirksomhed og ønsker om, at hun måtte få klippet håret af og blive ’voldtaget af ti afrikanske mænd’ og det, der er værre. Nogle var anonyme, andre navngivne. Samtidig fandt andre medborgere anledning til at anmelde os til politiet for menneskesmugling, Lisbeth blev anmeldt af 15-16 personer, jeg af 5-6. Alle med fuldt navn. Enkelte gik endda så langt som at invaderede vores private grund for at spejde ind gennem vores vinduer og tage billeder. Oveni gik folketingspolitikere – Medlemmer af Folketinget – i fuld offentlighed til personangreb på Lisbeth for at være selvgod, samfundsfarlig, racist og dybt naiv.
Lisbeth fik af samme grund en fast kontaktperson og direkte linje til Politiets Efterretningstjeneste.
Hadet, som vi mener bunder i en frygt for eller uvilje mod de fremmede, blev i de dage meget konkret for os på en måde, som vi aldrig havde oplevet før og heller ikke troet, at var så stærk. Det gik op for os, hvor tynd civilisationens fernis i grunden er. Hadet splittede samfundet, satte borger op mod borger. Hadet fik mennesker til at handle, ikke kun tale.
Den oplevelse inspirerede os til denne historie. Forhåbentlig kommer ingen af os til at opleve et scenarie som det, der udfolder sig i Eksodus. Desværre er det ikke umuligt. Alt, hvad vi har skrevet, kan lade sig gøre eller er allerede sket et sted.
Vi dedikerer bogen til Nedim Yasar. Han blev dræbt i efteråret 2018 straks efter en reception for hans selvbiografi ‘Rødder’. Nedim var en del af bandemiljøet, men brød ud og brugte sine oplevelser til at tale andre unge fra at vælge den vej, selv om alle andre veje måtte se lukkede ud. Hans liv blev alt for kort og hårdt. Nedim var inspirationen til karakteren Mustafa, bandelederen for La Razia, der i Eksodus kom Abdel – og Malene – kritisk til undsætning. Han er den slags dobbelttydige karakterer, som vi holder af, hvor man ser både lyset og mørket samtidig.
Vi har trukket på mange gode kræfter til historien. Det var vores ven Mogens Nørgaard, der kom med inspirationen til terroristernes metode. Mogens er en meget opfindsom og kreativ herre, som især har udfoldet sin kapacitet på it-området, men som også holder meget af at bruge det københavnske bycykelsystem. En dag, da han cyklede gennem København, fik han den tanke – hvordan han så end får dem – at den cykel han trampede på sådan set var en potentiel rullende rørbombe, som kan skabe alvorlig skade og anvendes til terror, hvis man får den forkerte idé.
Vi har også trukket på mange andre gode mennesker for at få detaljerne på plads, både politiere og politikere, sprængningseksperter som læger. En særlig tak til sprængningsleder Lars Jakobsen. Og så har vi også ladet os inspirere af mange skønne mennesker og deres liv, som gør personerne i fortællingen til spejlbilleder af virkeligheden, ikke mindst dem, der indgår i Malenes crew. I ved, hvem I er. Tak. I er seje.
Q&A om Eksodus
Hvad er udfordringen for vores hovedpersoner i denne bog?
Et større terrorangreb ryster Danmark og udløser national undtagelsestilstand. Malene har etableret et politisk parti og forsøger at navigere i det kaos, som angrebet udløser, og som langsomt rækker ud efter hende selv. Mathias kæmper med følgerne af en bilulykke og bruger tiden på at undersøge hvor Malene får sin finansiering fra, sporene
Hvordan kom I på at skrive sammen?
Vi arbejder sammen om mange ting og udviklede ideen til vores første spændingsroman i fællesskab over bålet på sene sommeraftener, hvor vi også holder meget af at diskutere forskellige krimier, som vi har set eller læst, og så gik vi i gang. Udgangspunktet var helt konkret Lisbeths bror Renés besynderlige død, som også er udgangspunktet for den første roman.
Hvordan fordeler I opgaverne?
Det er lidt som at spørge, hvad vi laver i soveværelset. Skriveværkstedet er et intimt sted for os, men vi ideudvikler og researcher sammen, arbejder på forskellige ideer og sparrer om resultatet. Mikael gennemskriver teksten.
Hvad er det en god krimi kan?
Den kan rigtigt mange ting, ligesom den gode roman. Nu ser vi en forskel på en krimi og spændingsroman, som vi skriver. Krimien handler om det lykkes at afsløre og fange forbryderen, hvor helten sætter en del på spil, nogle gange selve livet, som ofte også er det, forbryderen har taget. Spændingsromanen kan også handle om, hvorvidt hovedpersonerne slipper ud af en klemme, de er havnet i eller har bragt sig i, også ofte med livet på spil. Vi er især er optaget af hvad det er, der driver mennesker til ekstreme handlinger og hvordan og om de slipper ud af dem, hvor det ikke altid nødvendigvis er klart, om de er skurke eller helte.
Hvor kommer jeres inspiration fra?
Mange. Fra unge år blandt andre Conan Doyle, Poe, Agatha Christie, Dorothy L. Sayers i krimigenren, men også Alistair McLean, Desmond Bagley, Robert Ludlum, Frederick Forsyth, Le Carré, m.fl. Men den vigtigste inspiration er klart Sjöwall og Wahlöö, hvis romaner i 70erne prentede sig dybt i os, fordi de udvidede krimigenren til at omfatte den påvirkning samfundet har på os, såvel heltene som skurkene. Og savner vi Stieg Larsson.
Hvordan har I researchet historien her?
En del af researchen trækker på de oplevelser vi har haft nogle år tilbage, da vi lavede demokratiprojektet Stemmer på kanten for at få udsatte til valgurnerne, og de angreb vi oplevede, da vi hjalp en syrisk flygtningefamilie, hvilket vi blev kriminaliserede for. I forbindelse med selve terrorangrebet har vi talt med sprængningseksperter, politifolk og hjemmeværnsfolk for at sikre realismen. Vi tager også på location research, i dette tilfælde København og London, hvor vi besøger de steder, vi skriver om, ligesom de sager om f.eks. den britiske pædofilisag og de personer der optræder som regel er tilpasninger af virkeligheden.
Kan man læse Eksodus uafhængigt af de andre i serien?
Ja, uden problemer, men det giver formentlig en ekstra dimension, hvis man har læst de andre først. Karaktererne og nogle af de bagvedliggende temaer udvikler sig gennem bøgerne.
Har I selv nogle yndlingsforfattere, I kan anbefale, når man er færdig med denne?
Senest har vi selv læst Jesper Stein, Yrsa Sigurdardottir, Steffen Jacobsen, Lars Keppler, men der er mange andre meget gode forfattere derude.