Bundfald

“Bundfald” er en spændingsroman om mord, magt, misbrug – og mønsterbrydere. I Nakskov findes misbrugeren Ronny død under mystiske omstændigheder, der peger i retning af en mulig forbrydelse. I København har hans søster, mønsterbryderen Malene, tilsyneladende lagt den traumatiske barndom bag sig og gjort karriere i erhvervslivet. Samtidig involverer hun sig i De Brændte Børns Familie – en gruppe af voksne, der som børn har været udsat for overgreb, og som nu afslører og opsøger pædofile gerningsmænd. Da Malene beslutter sig for at gå ind i sagen om Ronny, som Politiet har henlagt, fører sporene ikke blot til udkantsdanmark – til Nakskovs bundfald – men også langt ind i magtfulde kredse i overdanmark….

Ronnys dødsfald i bogen bygger på virkelige hændelser. I 2016 blev sagen genåbnet i Kanal 5’s tv-serie “FBIs danske mordmysterier”, hvor en tidligere dansk efterforsker og en amerikansk profiler undersøgte dødsfaldet.

“Bundfald” er første bind i Malene-trilogien.

”Bogen er et samlet mareridt af alt det vi frygter, alt det vi ønsker vil forsvinde, hvis bare vi kigger væk. Læs den hvis du tør.”

Litteratursiden

You may also like

Leave a comment