Ny thrillerserie ude – NÅR HIMLEN GRÆDER

NÅR HIMLEN GRÆDER er en ny thrillerserie, hvor vi bruger virkeligheden til research og fiktionen som konklusion.
Måske lagde du mærke til statsminister Mette Frederiksens møde med Italiens premierminister Giorgia Meloni? De er enige om behovet for en kristen åndelig oprustning i Europa.
Måske har du også læst om en spirende kristen vækkelse? Unge voksne, der bliver døbt i stort antal. Christfluencere, der prædiker på sociale medier. Kendiser der tror på Gud. Kampen om en præst i Folketinget.Måske har du set konturerne af en ny kristen nationalisme og fornemmet en bevægelse i folkedybet mod noget større end friheden.

Det er den virkelighed, der indgår som research til HELVEDES ENGLE, det første bind i serien NÅR HIMLEN GRÆDER – en spændingsroman om en tro, der er ved at vågne igen — og om dem, der vil bruge den til at tage magten.

Bogen er netop udkommet i august 2026 som Mofibo Original lydbog fra forlaget Storyside, oplæst af Morten Andersen Thunbo. Der er planlagt flere bind til næste år.

Køb Blodburet hos din boghandler

Blodburet i din boghandler

Blodburet, nr. 6 i serien om Filippa Falkenberg, udkommer den 20. marts som printbog fra Forlaget Falco. Bogen udkom på lyd som en Mofibo Original den 16. februar. Blodburet strøg direkte ind på 1. pladsen som en bestseller på streamingtjenestens hitliste. Fra den 20. marts bliver det muligt at læse den på papir. Bogen kan købes eller bestilles hos alle boghandlere.

Mød forfatterne til krimimessen

Du kan se og høre Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig fortælle om Blodburet på årets Krimimesse i Fængslet på Horsens. De bliver interviewet kl. 10 og 14:30 søndag den 22. marts. Læs mere her: https://krimimessen.dk/

 

Foredrag om Køge som krimi kulisse

Vi holder foredrag i Hugo’s Kælder i Køge om vores Køge-krimier.

Det sker den 27. november – et show, en gang.

Vi fortæller om, hvordan byen, borgerne og alle hemmelighederne inspirerer os til at bruge Køge som krimi kulisse. Visit Køge har tilmed lanceret en krimirute med afsæt i vores køgensiske krimi krønike.

OBS: Begrænset antal pladser.

Englemord udkommer 4. november

Q&A: Fem spørgsmål om den nye Køge-krimi ENGLEMORD

1. Hvad er det særlige ved ENGLEMORD – jeres femte Filippa Falkenberg-krimi?
ENGLEMORD er for os ikke bare endnu en krimi – det er en personlig bog. Mens vi skrev den, tog vi afsked med to af de mest betydningsfulde kvinder i vores liv: Lisbeths reservemor, Karen, og Mikaels mor, Linnea. Begge satte dybe spor i vores liv og i vores bøger. Vi sad hos dem, da livet fik en ende. Det har præget fortællingen på måder, vi næsten ikke selv helt forstår – men som vi tror, læserne vil kunne mærke.

2. Jeres lydbogsoplæser Morten Thunbo har også været berørt af sorg. Har det påvirket lydbogen?
Ja. Skuespiller Morten Thunbo mistede sin livspartner Astrid, mens han arbejdede med ENGLEMORD. Det tab er ubærligt, og når man lytter, vil man måske fornemme en smerte, som er meget virkelig. Det gør denne lydbog til noget helt særligt.

3. Er ENGLEMORD en mørkere krimi end jeres tidligere bøger?
Vi skriver altid med både lys og mørke. Men ja – denne gang strammer halsen måske lidt mere til. Sorg, afsked og overlevelse ligger som en understrøm i bogen. Samtidig er der stadig glimt af varme og humor. Det er stadig Filippa Falkenberg, og det er stadig Køge – men der er meget på spil.

4. Hvad handler ENGLEMORD konkret om?
En eksplosion rammer den katolske kirke i Køge og efterlader døde i murbrokkerne. Vicepolitiinspektør Filippa Falkenberg leder efter gerningsmanden – men finder i stedet en mørk sandhed, som nogen har forsøgt at begrave i årevis. Det er både et opklaringsarbejde og en konfrontation med kræfter, der har beskyttet overgreb i Guds navn.

5. Hvad håber I, læserne tager med sig fra ENGLEMORD?

Vi håber, de både bliver grebet af et spændende plot, men også mærker det dybt menneskelige: sorgen, kærligheden, vreden og håbet, og måske bliver ramt et sted, hvor det gør lidt ondt, men også føles levende. Det er den slags bøger, vi selv helst vil læse – og derfor den slags bøger, vi skriver.

 

Visit Køge lancerer Krimi Rute i Køge

Lindholm & Zornig bliver Køges næste turistattraktion. Eller rettere, deres kriminalromaner, og helt især Filippa Falkenberg-serien, som foregår i Køge.
Den 4. november lancerer Visit Køge en ny Krimi Rute, et kort, som alle er velkomne til at hente og bruge til at finde og besøge udvalgte køgensiske steder, der indgår i deres kriminalromaner.
Man vil kunne bruge det nye Krimi Rute kort til blandt andet at besøge det gamle minedepot, som gemte på mere end miner i Åsens dybe depoter, og Grundtvigs grav, der ikke kun værner om den faldne lysets ridder, og heksekirken, som på mystisk vis igen og igen genopstår ved resterne af den gamle urkirke. Du vil selvfølgelig finde torvet med boderne, hvor Filippa Falkenberg forelsker sig i en ostemand, Centralhotellet med den magiske have ned til åen, og havnen med knejperne, hvor Filippa efter måske en Moskow Mule for meget får alle med på at danse mikrobølgeovndansen – men hvor også en ukendt død mand bliver fisket op og et skib i krigshavnen bryder i brand, så byen må evakueres, alt imens psykopatmågerne kredser om kirkespiret og skriger som de pinte sjæle efter byens brændte hekse.
Forfatterne vil gå med på Krimi Ruten på udvalgte dage og fortælle om de steder og begivenheder, som har inspireret dem til drabelige fortællinger i en by, der ellers er rig på stokroser og bindingsværk. Som en seks-stjernet anmeldelse i Kulturinformation udtrykker det: ”Bybeskrivelserne er så levende, at du kan høre fodtrin fra i dag og for 400 år siden. Byen er romantisk indtagende og de små cafeer og restauranter har du snarest lyst til at besøge.”
Går man Krimi Ruten, kan man måske også møde nogle af de køgensere på sin vej, som har inspireret til karakterer i bøgerne, for eksempel ostehandleren Hans Georg, Bo den blinde, fitnessinstruktøren Penelope eller et æret medlem af hattelauget iført en bowler. Hvem ved?
Der er reception på Køge Turistkontor, Vestergade 1 ved torvet, den 4. november kl. 16-18, hvor Køges nye Krimi Rute bliver offentliggjort sammen med den nyeste Køge-krimi, ENGLEMORD. Der vil være et glas munterhed eller to at skåle med, og forfatterne vil også fortælle lidt om, hvordan Køge bliver ved med at give takket være sine mange hemmeligheder, sære hændelser og skønne karakterer.