361899671_697738159041953_922961997750275818_n

VINTER UDEN SNE II - Peters bog

Af Mikael Rauno Lindholm

PETERS BOG er inspireret af virkelige hændelser og er en selvstændig fortsættelse af VINTER UDEN SNE I – LINNEAS BOG.

Da Peter træder ind i voksenlivet, er det med det erklærede mål at gøre det bedre end sin far. Han vil både overgå farens forretningsmæssige succes og menneskeligt være mere for sin familie. Især vil han i modsætning til sin far ikke brænde ud og dø alkoholiseret som 42-årig.

På sin fyrreårs fødselsdag står Peter på toppen af karrieren og fejrer sejren med sine nærmeste. Han har nået sine mål. Tror han. For kort efter kollapser hans verden, og han mister alt og må indse, at han igennem alle sine succeser har trukket et spor af ulykkelige mennesker efter sig. Hvordan endte han der, hvor han havde forsvoret aldrig at ende?

Peters bog er historien om en mand, der forsøger at knokle sig til lykken. Det er historien om et menneskes brydekamp med kærlighed, familieliv og chefansvar – og med sig selv. Det er en historie om at gøre kometkarriere. Men det er også historien om, hvad der sker, når kometen brænder ud, og hvad der er tilbage, når man har ofret alt for jobbet.

Vinter uden sne II: Peters bog er en Mofibo Original lydbog og bliver udgivet som trykt bog af forlaget Alhambra. Bogen er andet bind af en trilogi.

Du kan finde bogen som indbundet papirudgave hos bl.a. Saxo.com og Bog & idé  – samt på biblioteket.
 

⭐⭐⭐⭐⭐⭐ — Kulturinformation

“Det er en skræmmende og fascinerende historie om et menneske der ikke kender sine begrænsninger og lader sig fortære af sine ambitioner og egne behov.”

Læs hele anmeldelsen her.

⭐⭐⭐⭐⭐ — Litteraturhesten

“Fuldstændig fantastisk.”

Læs hele anmeldelsen her.

⭐⭐⭐⭐⭐ — Boglivet

“Virkelig velskrevet og tankevækkende.”

Læs hele anmeldelsen her.

⭐⭐⭐⭐⭐ — Mulles Bogblog

“Der ligger så meget mere i fortællingen, end man lige ser. En læseoplevelse som gav stof til eftertanke… Jeg glæder mig til mere fra den serie og bare fra forfatteren.”

Læs hele anmeldelsen her.

“Helt vanvittigt godt… Stemningen i bogen, følelserne, fortiden, nutiden og en dunkel anelse om en mulig fremtid.” — Annemorsblog

Læs hele anmeldelsen her.