Englemord

Denne fortælling var sine steder svær for os. Vi tager afsked med en person i Englemord, som har været med os længe, som vi har holdt meget af, og som betyder meget for andre i Filippas univers. Det var især ikke let, eftersom vi begge under tilblivelsen mistede vores ’mødre’.

Lisbeth mistede sin Karen, som har været Lisbeths reservemor siden ungdommen, den voksne, som knuselskede og heppede på det ‘umulige’ børnehjemsbarn. Mikael mistede sin mor, Linnea, som han har skrevet en hel bog om i serien Vinter uden sne. Og for at det ikke skal være løgn, mistede vores højt skattede oplæser, skuespiller Morten Thunbo, sin elskede livspartner, Astrid – en sorg, som mareridt er gjort af, og som vi slet ikke kan holde ud bare at tænke på.

Vi har derfor følt det tab, vi skriver om, og læser op om. Det er jo det sære med romaner. Personerne er fiktive, men hvis vi forfattere ellers gør vores arbejde ordentligt, lærer både vi og læserne at holde af dem, og følger deres skæbner, og føler med dem. Det kan være, at de ikke er virkelige, men det er vores følelser.

Vi har igen med taknemmelighed trukket på Køge og dens gæve borgere for inspiration til denne fortælling. Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer og begivenheder er naturligvis sjældent utilsigtet. Alligevel slører vi som regel inspirationen, når den er personbåren. For eksempel hedder historiens Penelope i virkeligheden ikke Vinter, som i fortællingen, men Vernon. Du kan møde Penelope i Fit&Sund i Køge, hvor hun er fitnessinstruktør, som i historien, men vi har altså opdigtet hendes øvrige virke og baggrund – eller rettere, vi har lånt baggrunden et andet sted fra.

Britiske Ruth Appleby fødte i 1992 en datter i Spanien på et katolsk hospital. Ruth og hendes mand fik kort efter fødslen at vide, at barnet døde. Liget blev begravet, før Ruth eller hendes mand fik deres datter at se. De navngav hende efterfølgende Rebecca. Da beretninger om mange hundrede tusinde stjålne spanske børn dukkede op i medierne femten år senere, fik Ruth Appleby åbnet Rebeccas grav. De fandt et lig i graven, men af et meget ældre barn, som umuligt kunne være nyfødte Rebecca. Ruth har siden ledt efter sin datter, men ikke fundet hende. Hun leder stadig.

Sådan blander vi også i denne bog virkelighed og fiktion, uden at du nødvendigvis kan se, hvor grænsen går. Til gengæld må du gerne tro på, at det alt sammen kunne være sket. Der er ingen grund til andet. Trods alt lever vi i en tid, hvor virkeligheden bare bliver ved og ved med at overgå fantasien.