Krimimessen i Horsens 2019
Krimimessen i Horsens er ret fantastisk. Alene rammerne. Hele arrangementet foregår i det gamle statsfængsel med tykke mure, klaustrofobiske celler, tunge jerndøre og rungende metaltrapper. Samtidig kommer der en masse spændende folk, som retsmedicinere, efterforskere, krimiforfattere, redaktører og ikke mindst masser af krimielskende læsere. Og så bugner det med gode bøger, mange af dem på tilbud og med autograf i. Det er en fest.
Vi er der også. Faktisk lancerer vi vores næste bog, “Et ubetydeligt mord”, på selve krimimessen. Det sker lørdag den 6. april kl. 11 ved HarperCollins’ stand 27 i Magasinet. Hvis du er der, så kom og få et glas Maker’s Mark med. Forklaring følger.
Vi er på scenen dagen efter, søndag den 7. april kl. 10:20, hvor Lotte Hammer interviewer os om bogen.
Læs mere om, hvad der foregår på krimimessen her: