Ny thriller: Monsterland

“Hvor langt vil du selv gå?”

Den 16. marts udkommer Lindholm & Zornigs femte thriller.

En pige på 15 år begår selvmord efter at have deltaget i en ”puttemiddag” på et nordsjællandsk gymnasium. Hun er blevet filmet med fire ældre drenge i scener, som hun selv beskriver som voldtægt. Men drengene går fri, hvilket udløser en hadefuld konflikt mellem forældrene.

En af drengenes fædre bliver myrdet på færgen mellem Stockholm og Helsinki. Pigens far bliver udsat for et gasangreb i København, hvor flere andre omkommer. Tilsyneladende er der tale om hævn med relation til selvmordet. Men hvem er efter hvem – og hvorfor? Hvem er ofrene, og hvem er de skyldige?

Politiassistent Tessa Højmark bliver sat på sagen, som hurtigt også involverer sikkerhedskonsulent Adam Forsberg. Sporene fører dem til Tallinn, hvor de opdager, at ingenting er, som de troede. Pludselig er Tessa og Adam de jagtede, uden at vide, hvilke monstre, der gemmer sig i mørket…

Monsterland er det andet selvstændige bind i serien om Tessa Højmark og Adam Forsberg.

Du kan forhåndsbestille den online ved at vælge en boghandel her.

You may also like

Leave a comment